Hvordan har din krop det om 10 år?

11091564_10153653189284881_436538159555497146_n“Vores mest fundamentale behov er at forbruge og optage energi.” Det er et af hoved-temaerne i bogen “Energi” af Tony Schwartz. Det drejer sig om at forvalte vores energi – ikke misbruge energien. Vi lever i en tid og med en samfundsmodel, hvor krav er støt stigende og hvor mange af os har alt for travlt til at mærke efter og tage vare på os selv, så vi forbliver friske – også på den lange bane.

Det, der gør det vanskeligt for mange at justere kursen er, at det på den korte bane er mere afgørende, at vi når vores opgaver. Vi overlever fra dag til dag og skynder os videre til næste opgave. Vi skal være effektive. Det vigtigste spørgsmål er dog: HVORDAN HAR DIN KROP DET OM 10 ÅR? Hvis kroppen skal være velfungerende OG effektiv om 10 år – så kræver det, at vi tager godt vare på den i dag.

Det kræver EFFEKTIV og BEVIDST ENERGIOPLADNING.

Jeg arbejder med ergonomi og fysisk arbejdsmiljø – og det hænger i høj grad sammen med energi.
Vi skal tilpasse arbejdet til mennesket – men vi er tilbøjelige til at få vendt den formel forkert og tilpasser mennesket til arbejdet! Og det kan vi ikke holde til på den lange bane – det mærker vi bare ikke her og nu. Det kommer snigende ind på os som en slags stille nedslidning – både fysisk og mentalt – og vi overhører kroppens signaler om en kursændring.

Opladning: Aktiv og passiv – og kort eller langsigtet
Skærmbillede 2015-04-14 kl. 08.17.02

Hvordan kan vi varetage en optimal energi-administration? Nedenfor ses en simpel måde at tænke opladning på. Den vandrette akse strækker sig fra sunde, bevidste adfærdsmønstre i højre side – som genoplader os med fysisk energi – til de mindre sunde i venstre side. Specielt under pres forfalder vi til de “nemme” adfærdsmønstre i venstre side for at få et hurtigt boost af energi eller for at trøste og berolige os selv.

Den lodrette akse går fra aktiv til passiv opladning, hvor vi i højre side får den perfekte kombination af opladning og afslapning og restitution. Kroppen er skabt til at reparere og restituere sig selv – hvis vi giver den tid og rette vilkår til det. Derfor er det så vigtigt at vi tager pauserne i løbet af dagen til både aktiv og passiv opladning og restitution – samt at vi tager søvnen om natten alvorligt og ikke altid vælger at gøre time-regnskabet op ved at “låne” de timer vi mangler i hverdagen fra søvnen.

Posted in Blog.