top3_værstejob

Top 3 over de værste job for dit helbred, fra Søndag nr. 11 2013

Nyder forårssolen med et ugeblad og falder over en kort artikel med titlen: “Er dit job godt for dit helbred?” Det fremgår ikke overraskende, at der er mange faktorer, der spiller ind på påvirkningen på vores helbred, og at det ikke kun drejer sig om farlige maskiner og usunde materialer. Faktorer som respekt, anseelse, belønning og indflydelse er også vigtigt, når vores arbejdslivs samlede indflydelse på vores helbredstilstand skal opgøres.

Det lidt overraskende er TOP-3-listen over de værste job for vores helbred. Her kommer “Kortorarbejde 9-17″ ind på en 2. plads som værende mere skadelig for vores helbred end f.eks. hårdt fysisk arbejde.

Dette skyldes det stillesiddende element i kontorarbejde. Der kommer mere og mere evidens for, hvor usundt det er for vores helbredstilstand at være overvejende stillesiddende i vores hverdag. Det er ikke nok, at vi dyrker motion hver dag udenfor arbejdstiden – det kan ikke opveje de negative konsekvenser af at have et stillesiddende job. Der skal bevægelse til i løbet af dagen for at holde kroppen i gang. Kroppen går i tomgang, når den sidder stille, og kun muskelaktivitet og cirkulation er med til at holde kroppens funktioner i gang.

Uanset placering på listen, så sørg for at holde dig så aktiv som muligt i løbet af din arbejdsdag!