Book et møde

Hvordan opstod 20-8-2?

« Tilbage
Dato: 22. juli 2020

Hvor stammer tallene fra 20-8-2 fra? Jeg kan desværre – eller måske heldigvis – ikke påtage mig æren for at have udtænkt tallene som en ”fiks ide”. Jeg hørte om den optimale variation ved skrivebordet til Active Working Conference i London i 2017, hvor Alan Hedge var key note speaker, og hvor han fortalte om baggrunden for 20-8-2. Straks jeg hørte 20-8-2 kombinationen vidste jeg, at det var noget, jeg ville bringe med til Danmark og bruge i mit koncept #SLIPSTOLEN.

Alan Hedge er fra England og har i mange år boet og forsket fra USA. Han har arbejdet 40 år med ergonomisk design, og det er ganske tankevækkende at høre om udviklingen indenfor arbejdet ved skrivebordet som en tidsrejse og set fra det perspektiv. I 80’erne var vi afhængige af stort og tungt maskineri uden internet og kablet til væggen – og i dag er vi 100% mobile med internet tilgængeligt overalt og udstyr, der kan komme med ”i lommen”. Har vi så husket at tilpasse måden vi arbejder på tilsvarende? Nej – egentlig ikke. Vi har i 90’erne fået introduceret hæve-sænkeborde til stort set alle medarbejdere (og det er altså ganske unikt for os i Danmark), men disse borde bliver slet ikke brugt optimalt … og så tilbringer vi ellers arbejdstiden ved et skrivebord, som om vi fortsat var udstyret med tungt udstyr og kablet til væggen. Det giver jo i virkeligheden slet ikke mening.

Nyt årti … nye tider!

2020 og pandemien ramte verden i en fart og med en om-sig-gribende kraft, som vi ikke havde kunnet forudse. Og med konsekvenser, som er svære at overskue. MEN pandemien har fået os til at indse, at der kan være andre måder at arbejde på, ganske enkelt fordi vi blev tvunget hjem alle mand. Med lidt ”hjælp” fra en verdensomspændende pandemi får vi nu langsomt øjnene op for, at der måske kan være andre måder at arbejde på. Vi står lige nu overfor en helt fantastisk mulighed for at gentænke arbjdet ved skrivebordet på … og i den proces er det helt afgørende, at vi får tænkt kroppen med ind i ligningen.

Baggrunden for 20-8-2

Hvad er egentlig baggrund for valget af 20-8-2? Det fortæller Alan Hedge i videoen her, og jeg vil lige fremhæve følgende:

  1. Forskning i mikropauser, dvs. ganske korte pauser for lige at aktivere kroppen.
    Anbefaling her er 20-30 sekunder hver 20. minut og 2-3 minutter hver time.
  2. Pomodoro teknikken, som bruges i mange virksomheder for at øge effektiviteten.
    Baggrunden er forskning i vores ”attention span” – altså hvor lang tid man reelt kan holde opmærksomheden på en opgave. Her er tallene 25 minutters effektivt arbejde og 5 minutters pause.

En kombination af bevægelse og god kropsholdning

”Den næste stilling er den bedste stilling” … er almindelig brugt, og Alan Hedge nævner også den talemåde og stiller spørgsmål ved, om den holder. Jeg taler generelt al variation op, og som sådan giver det mening, men jeg oplever også, at ”næste stilling er den bedste stilling” bruges som en ”sovepude”, hvor man f.eks. sidder på det ene ben og låser alt cirkulation, og så er næste stilling at skifte til at sidde på det andet ben og lukke al cirkulation. Det holder ikke – og så skader den talemåde mere end den gavner.
At være opmærksom på at have en god kropsholdning, både siddende og stående, er afgørende for at undgå belastning af kroppen. Du kan ikke holde den gode kropsholdning hverken siddende eller stående i timevis, og derfor giver det så god mening at kombinere god kropsholdning med variation og bevægelse. Når du står for længe, så begynder du typisk at hænge og falde sammen i ryggen eller at hænge på vanehoften. Så er det i virkeligheden bedre at sætte sig – og så komme op igen senere.
 

20-8-2 fungerer bedst sammen

For at få 20-8-2 til at give det største udbytte, så skal vi bruge det SAMMEN. På den måde bliver 20-8-2 til en talemåde og et fælles sprog, som er synonym med bevægelse. Det vil jeg komme mere ind på i et senere blogindlæg. God fornøjelse med Alan Hedge … en herre med meget på sinde. Meningen var, at det var lidt mere interview-agtigt, men jeg havde svært ved at få et ord indført. 😊
 
Forskning Om os
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
16. april 2021
En uges feedback - læs de 5 meget forskellige vinkler her
Her har jeg samlet denne uges tilbagemeldinger på oplæg, ideer og bog. De kræver egentlig hver især sin helt egen artikel - men sammen kan de 5 her altså noget magisk.
Læs indlæg
20. november 2020
Hjemmearbejde og november
Din energi er det vigtigste i forhold til at skabe en god dag.
Læs indlæg
5. august 2020
Hjemmearbejdspladsen
Er det spisebordets skyld?
Et meget omtalt emne de seneste måneder har været hjemmearbejdspladsen. Jeg har hørt så mange tale om deres egne oplevelser, vi deler ny læring om zoom- og teamsmøder og måden at være i det på, og vi har hver vores oplevelse af hjemmearbejdspladsen.
Læs indlæg
CVR: 40646337

Min Krop på Job ApS

v/ Fysioterapeut Lone Østergaard
Bellisvej 6
4300 Holbæk
 

Kontakt

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Min Krop på Job ApS | Bellisvej 6 | 4300 Holbæk | Tlf.: +45 23 46 01 51