Slip Stolen - som kultur
Stillesiddende arbejde = erhvervsrisiko
Med Slip Stolen konceptet får I vigtig viden, tips og inspiration til sunde kontorvaner og en arbejdskultur i bevægelse. Konceptet er med til at sikre den mentale forvandling, der er nødvendig for at skabe mere bevægelse i arbejdsdagen.
At ændre en kultur, der fremmer sundheden på arbejdet, er ikke et ’quick fix’ – det er vaneændringer og en proces over tid. Derfor kræver det, at vi tager det alvorligt “længe nok” for at se virkningen. Som udgangspunkt gælder en slip stolen-aftale for 12 måneder – min anbefaling er dog minimum 3 år, fordi det handler om at holde fast i enkle budskaber længe nok for at få alle med.
Fokus på adfærd og den mentale forandring
At gå fra ensidig til alsidig brug af kroppen er den bedste og mest effektive forebyggelse – det er at skabe rette balance mellem arbejde og løbende restitution. På kontoret kræver det, at vi får et mere nuanceret billede af vores brug af stolen og dens meget centrale placering i arbejdskulturen.
Slip Stolen vil give dig den viden, som gør det muligt for dig at passe dit arbejde – stillesiddende eller ved skrivebordet – og samtidig passe på din krop og dit helbred, så kroppen kan holde længere. Vi skal gå mod sundhedsfremme og reducere den daglige overbelastning ved for mange timer siddende ved skærmen.
Konceptet er let at formidle og styrker arbejdsmiljøorganisationens arbejde, fordi fokus er på det, vi gerne vil have mere af. Vi skal fokusere på at højne energien, for en god arbejdsdag afhænger primært af din energi og ikke af antal timer på stolen.
Med Slip Stolen-konceptet bevæger vi os sammen mod et større fysisk og mentalt overskud i hverdagen, hvor vi er mere produktive og mindre syge, har mere energi og mere at give af. Det sker, når vi løbende tilfører restitution til arbejdsdagen gennem hverdagsbevægelserne.
Og det kan ses på bundlinjen, når energiniveauet i virksomheden hæves.
Hele virksomheden er med
- HR afdelingen - som skal sikre, at virksomheden fremstår som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække de mest kompetente medarbejdere.
- Arbejdsmiljøorganisationen – som vil styrke arbejdsmiljøet ved at få medarbejderne op fra skrivebordsstolene og i bevægelse i løbet af arbejdsdagen, og som har brug for en ny vinkel, der ikke handler om ergonomi.
- Lederen – der arbejder med at skabe holdånd og teamfølelse i afdelingen, og vil understøtte en kultur præget af fællesskab og en samlet, kollegial tilgang til virksomhedens udfordringer.
- Medarbejdere – hvor vi får udpeget nogle få til at være ”bevægel- sesambassadører”, som er med til at drive processen.
Om Lone Østergaard
Lone Østergaard er foredragsholder, fysioterapeut og forfatter og stiftede virksomheden Min Krop på Job i 2008.
Lone er en ildsjæl, der brænder for at hjælpe dine medarbejdere til mere trivsel i arbejdsdagen.
”Vi skal skubbe til en kultur i bevægelse og være bevidste om at højne energien i løbet af dagen. Det er fundamentet for at gå fra flere til bedre timer.”
Lone Østergaard gør det vedrørende, relevant og let at gå til. Med Lone får I en anderledes vinkel på arbejdet ved skrivebordet, som er tilpasset den tid, vi lever i – OG tilpasset fremtiden!