Fremtidens måde at arbejde på: fokus på at fremme sundhed

Kilde: Mandag morgen

Den gode arbejdsdag ved skrivebordet afhænger i langt højere grad af din energi end af antal timer på stolen. En time er ikke bare en time. Når du og vi begynder at forvalte energi i stedet for tid, så får vi så meget ekstra tid at gøre godt med, fordi vi går fra flere til bedre timer.

Tænk bare på din mest produktive time på en almindelig dag: Hvad får du fra hånden – og hvad bidrager du med ift. dine omgivelser? Tænk så på den time, hvor trætheden har sat ind,  og du er på 3. kop kaffe og chokolade … hvad får du fra hånden på den time, og hvordan bidrager du til dine omgivelser i den tilstand?

At gå fra at forvalte tid til at forvalte energi kræver, at vi ændrer et par indgroede overbevisninger om arbejdets udførelse og tillægger din og min løbende opladning værdi.

Fra fokus på at undgå nedslidning til fokus på at fremme sundheden

Overskriften her er hentet fra en artikel i magasinet Mandag Morgen 15. maj 2022. Arbejdsmiljøet skal nytænkes – og vi skal gå sundere hjem fra arbejde end da vi kom.

Vi ser det allerede ske – fremtiden stiller helt andre krav til vores måde at arbejde.

  • Vi vil være mere fleksible
  • Vi vil arbejde mindre og udrette samme eller mere
  • Vi skal være bæredygtige … ikke bare det, vi producerer mens i høj grad også dig og mig som produktionsapparatet.

Fællesnævneren for at komme i mål med en ny og bedre dagsorden om sundhedsfremme: At arbejde mere på kroppens og hjernens præmisser.

Når krop og hjerne ikke bliver spurgt

Kroppen havde aldrig selv fundet på at sidde stille alt for mange timer indendørs ved en eller rettere mange skærme, og hjernen ville aldrig vælge en arbejdsdag uden pauser og tid til at tænke sig om.  Det er ufysiologisk og naturstridigt og meget langt fra optimale arbejdsforhold for den vigtigste resoource: dig!

Vi er kommet til at hylde travlhed og sætte værdier i højsædet, som betyder, at krop og hjerne betaler en høj pris.

For status er desværre: Stress, smerter og nedsat både fysisk og mental trivsel fylder alt for meget i et livet og arbejdslivet anno 2022 – og det har fyldt alt for meget i alt for mange år. Vi har nærmest vænnet os til det som et slags vilkår, vi er begyndt at lade stå til, og vi er nu også begyndt at se gennem fingre med, at det har tag i vores unge generation allerede.

Der er naturligvis mange årsager til, at vi er landet her. Én fællesnævner er i høj grad, at vi arbejder på en måde, som er meget langt fra kroppens og hjernens måde at arbejde på. Vi accepterer en daglig overbelastning af både kroppen og hjernen, og pausen  og bevægelserne … ja, det må vente, til vi får tid. På søndag måske. Eller i sommerferien.

At overgå til fremtidens måde at arbejde på

Hvordan retter vi op? Løsningerne er lette – og de kræver nærmest ikke ekstra investeringer i hverken inventar, træningsmaskiner eller korrekt ergonomi. Løsningerne starter nemlig et andet sted – det starter i den enkelte medarbejders mindset, og vi holder fast sammen ved at skubbe til en fælles kultur.

  • Det er først og fremmest en mental og en kulturel forandring
  • Det er adfærd, der kan forandre. Udstyr kan aldrig redde en ryg men adfærd kan forandre verden!
  • BACK-TO-BASICS er vejen til fremtidens måde at arbejde på!

SLIP STOLEN – og skab flere bedre timer med vilje

#SLIPSTOLEN er et koncept, hvor vi sætter fokus på at skabe flere BEDRE TIMER med vilje. Det er let, og det tager ikke engang ekstra tid, når vi har givet slip på de mest indædte overbevisninger og taget os tid til vaneændringer.

Vi tager ansvaret på os SAMMEN – der er nøglen. Alle kan være med, og alle kan mærke en forskel, når vi skaber plads og rum til en løbende opladning i arbejdsdagen. Energien får et skub opad – og hvad gør det mon ved de gængse faktorer som produktivitet og sygefravær?

Hos Min Krop på Job handler det om at lære at mestre den daglige belastning, som vi altid vil møde – uanset hvordan vi vender og drejer det. Det er ikke belastningen, der er problemet. Problemet er, at vi har skabt en arbejdskultur, hvor vi ikke har tid til at møde belastningen med løbende restitution. Det hedder overbelastning – og det kommer med en konsekvens.

Mit mål er at hjælpe med at skabe en bevidsthed om at skabe flere BEDRE TIMER med vilje – og at vi sammen kan skabe en hverdag, vi ikke skal koble af fra. Om I vælger at bruge de ekstra BEDRE TIMER til en 4-dages arbejdsuge, at komme “ned på” en almindelig arbejdsuge og reducere overarbejdet, eller om I vil bruge dem til bedre arbejdsdage – det er for mig ikke det væsentlige.

Virksomheder er forskellige – mennesker er forskellige. Ens for alle er dog, at BEDRE TIMER kan vi alle bruge.

Det er fremtidens måde at arbejde på.

Se artikel fra 15. maj 2022 i Mandag Morgen her.

Læs  mere på SLIPSTOLEN.

DEL GERNE DETTE INDLÆG