Jeg elsker at gå! Jeg går hver dag alt fra 4-12 km, og jeg går langt, når jeg kan slippe afsted med det. Senest havde jeg en uge alene på Hærvejen i sommeren 2018, hvor jeg gik 216 km fra Kliplev Kirke til Funder Kirkeby ved Silkeborg på 7 dage.
Og jeg bliver frustreret og mærkelig, hvis jeg ikke får gået et par dage i træk. For mig er det blevet en højt prioriteret vane, en væsentlig værdi i mit liv, en afhængighed, som gør, at jeg fungerer, både fysisk og mentalt. Jeg går og går – og jeg har kun sjældent noget i ørerne – jeg lytter til naturens lyde – og jeg finder ro. Til gengæld kan jeg ikke meditere: sætter jeg mig 10 minutter med intentionen at meditere, så falder jeg i søvn. Jeg er heller ikke skarp til at komme til træning i fitnesscentret – det siger mig simpelthen ikke noget. Jeg går … og går …. og går!! Og forsøger at kombinere med et par velvalgte styrkeøvelser på stuegulvet, fordi jeg ved, at jeg skal og at det er vigtigt!
Jeg går også gerne tur med andre, både i arbejdsregi og privat. Der er intet så skønt som det rum, der opstår til samtale, når man færdes i den fri natur. Der er alle tanker velkomne – og alt kan drøftes. Det er som om det er blevet en forudsætning for mig for at få nye ideer – at komme ud i den fri natur – til frisk luft og dagslys og bevægelse i kroppen. Det er opladning, når den er allerbedst og mest effektiv for os – både fysisk og mentalt.
Og den helt skønne nyhed er, at det viser sig at have så mange gavnlige effekter for krop og sind at gå sin daglige tur, også selvom det ikke er så lange ture og så mange km, som jeg kan li’ at gå. Bare du går hver dag i 30 minutter, kan du opnå de mange gavnlige virkninger – det skal “bare” sættes i system i din hverdag. “Jeg har ikke tid” – kommer det ofte som begrundelse for ikke at få skridt på kontoen hver dag. Som altid når der er noget, vi skal finde tid til, er der kun en ting at gøre: Se din hverdag igennem, tag din partner og/eller dine børn med efter aftensmaden, snup lidt tid fra tiden med facebook eller tv – det ER muligt at finde 30 minutter hver dag til f.eks. en kort gåtur i kvarteret.
Bente Klarlund Pedersen er overlæge og professor og har i hele sit virke beskæftiget sig med motion og sundhed. Hun har netop udgivet sin bog “GÅ-BOGEN”, hvor hun har samlet den seneste tids massive forskning på området. Hun skriver i sit forord: “GÅ-BOGEN er en forskningsbaseret guide i gangens univers – og turen foregår på tre ben: den fysiske sundhed, den mentale sundhed og det eksistentielle”. (s. 8).
Jeg læser med og glæder mig over, at denne viden falder i den fineste tråd med mit hovedtema i Min Krop på Job #SLIPSTOLEN. Hverdagsbevægelser – at få skridt på kontoen – at holde kroppen i gang – det løses aller-nemmest ved at sætte den ene fod foran den anden så ofte, som man kan få det flettet ind i hverdagen.
“Jeg er ikke til sport, men jeg kunne vel sætte det ene ben foran det andet. Og det gjorde jeg så. Jeg begyndte at gå.” Bente Klarlund Pedersen, s. 10
At gå er for stort set alle, og i min rådgivning er det noget af det, jeg taler op og taler om som en af de lette løsninger, uanset hvilket job, du har: Det er gavnligt for dig med et stillesiddende arbejde – dels i løbet af din arbejdsdag og dels når du kommer hjem fra arbejde. Det er også gavnligt for dig, der har fysisk arbejde, også hvis du har fysisk hårdt arbejde. Der er det måske naturligt, at du ikke lige stikker afsted, så snart du kommer hjem – men en gåtur på 2-3 km vil i den grad kunne bidrage til at din krop kan restituere og komme sig oven på en fysisk anstrengende dag. Har du et arbejde, der stresser dig, kan en gåtur være med til at lette tanker og “børste dagen af”. Har du et arbejde, hvor der er meget støj, så er der intet så helende som en tur i skoven eller ved stranden, hvor roen kan sænke sig om dig.
Søren Kirkegaard har i sit meget citerede brev til en syg veninde skrevet følgende, der her ca. 170 år senere stadig holder – og stadig understreger vigtigheden af at få gjort det at gå til en daglig vane:
“Tab for alt ikke lysten til at gå: jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Selv om man gik således efter sit helbred, at dette bestandigt var en station forud – jeg ville dog sige: gå! Det er jo også åbenbart at man dog ved at gå bestandigt kommer velbefindendet så nær som det er en muligt, selv om man ikke ganske når det, men ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer ildebefindendet. Kun i bevægelse er sundheden og frelsen at finde. Nægter nogen, at bevægelsen er til; så gør jeg som Diogenes, så går jeg. Nægter nogen at sundheden er i bevægelsen, så går jeg fra alle sygelige indvendinger. Når man således bliver ved at gå, så går det nok.” Søren Kirkegaard, august 1847
